Esbønderup gruppe

Esbønderup gruppe

Sammen rykker vi verden – med vilje.

Spejdernes Lejr – Forhåndstilmelding

12. december 2016 · Bæver, Junior, Nyheder, Senior, Trop, Ulve · Skrevet af Esbønderup gruppe

Til sommer sker der noget helt specielt, og du kan godt begynde at glæde dig! Det bliver den største spejderbegivenhed i Danmark nogensinde, når omkring 40.000 børn, unge og voksne samles på tværs af korps, nationalitet og kultur på en græsmark lidt uden for Sønderborg til ni dages lejr – Spejdernes Lejr 2017. Selvfølgelig skal Esbønderup gruppe med, så du kan godt sætte kryds i kalenderen og begynde at glæde dig allerede nu!

Praktisk information

Når 40.000 spejdere mødes til ni dages lejr på en græsmark, er det en helt ny by der bygges op. En by med eget hospital, brandstation, rådhus, biograf, supermarked, bank og restaurant. Den eneste forskel er blot, at i denne by bor alle indbyggerne i telte.

Spejdernes Lejr 2017 foregår den 22. – 30. juli 2017 lidt uden for Sønderborg

Prisen for ni storslåede dage med fuld forplejning og fede aktiviteter, bustransport til og fra lejren og oplevelser der sætter spor for resten af spejderlivet er 1450 kr for medlemmer af Esbønderup gruppe. Søskende er halv pris. Heraf skal de 200 kr betales sammen med forhåndstilmeldingen.

Forhåndstilmelding foregår her, og skal ske senest den 8. januar. De 200 kr kan enten overføres direkte til vores konto (Danske bank; Reg.nr: 9570 konto: 3545024993) eller betales via mobilepay (51556545 Lasse Gottlieb)

Mere information

For at klæde jer forældre bedst muligt på, til at sende jeres barn afsted på Spejdernes Lejr 2017, afholder vi i februar/ marts et forældremøde. Her fortæller vi meget mere om lejren og svarer på alle de spørgsmål I måtte have. Der vil komme mere information når datoen for mødet nærmer sig.